Sø- og Handelsretten har torsdag afsagt dom i den såkaldte Elsam-sag, som har truet Ørsted med et milliardkrav. Ifølge et domsresumé fra retten bliver Elsam, som i dag er en del af Ørsted, frifundet. Sagen handlede om, hvorvidt Elsam i perioden 2003-2006 misbrugte sin dominerende position på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark.